Germano Angelo




Der er dem der får en fiks idé at købe en Barolo-mark  – og så er der dem, der forvalter og udvikler en mere end hundrede år gammel arv.

Barolo gennem generationer

Vinhuset Germano Angolo er et hus med stolte traditioner. Grundlæggeren, Theobaldo Germano, var den første præsident for kooperativet af vinbønder i Barolo og opnåede megen anerkendelse i både Alba, Cuneo og blev sågar hyldet af den daværende konge i Torino. Højere anerkendelse kunne ikke tildeles, så det er vel ikke så sært, at der – mere end 100 år senere – stadig produceres top-vine i familien.

Marker i hele vindistriktet

Germano Angolo producerer vine fra de mest anerkendte marker i det vinområde, der går under vindistriktet Barolo. Der er således marker i både Barolo, men også i kommunerne La Morra og Monforte. Her dyrkes de traditionelle druer til Barolo: Nebbiolo, men også til husets mindre prestige-fyldte, men særdeles glimrende Langhe Nebbiolo. Slutteligt dyrkes og produceres vine af druerne Dolcetto, Barbera og Chardonnay.

Enkeltmarks-vine og en heftig rosé

Germano Angolo præsenterer tre enkeltmaks-Barolo’er fra markerne i hhv. Barolo: Vigna Rué, La Morra: Bricco Rocca og Monforte: Mondoca di Bussia. Desuden producerer huset en cuvée fra de tre marker. Hvad man med lidt frækhed kan kalde en Barolo-light, er husets rosé. Den er nemlig produceret på ren Nebbiolo. En mindre del af vinen – 10-15% - bliver tappet fra den øvrige vin efter to døgn. Det styrker dels den øvrige Barolo, men det giver også en særdeles fyldig og kompleks rosé, når vinen først har fermenteret to måneder på lave temperaturer og efterfølgende et år på flaske.

Mange Angolo’er – nu sidste skud på stammen

Der har gennem de mere end hundrede år været mange dygtige vinmager i familien Angolo. Det er der stadig, nu hvor den driftige og unge Davide Angolo har overtaget traktoren. Davide er uddannet ønolog på landbrugsuniversitetet i Alba. Produktionen af store Baroloer er derfor sikre mange år ud i fremtiden – og mon ikke vi kan være sikre på, der efter David står endnu en Angolo klar med gummistøvlerne solidt plantet i den dyrebare muld.

Net Orders Checkout

Item Price Qty Total
Subtotal 0,00 kr
Shipping
Total

Shipping Address

Shipping Methods