Fransiacorta


Vin fra Franciacorta
Franciacorta er et vinområde, mange danskere endnu har til gode at stifte bekendtskab med. Helt kort – for det er langt mere nuanceret – er der tale om produktion af mousserende vine. Vinene fra det nordlige Italien v. Brescia og Iseosøen er, lighed med Champagne i Frankrig, benævnt med provinsens navn. Der er i alt 116 producenter i 20 byer på i alt 2200 hektar, der har ret til at fremstille den sprudlende vin, og kalde den Franciacorta.

Italienerne sprudler stadig af glæde
Der er rig tradition blandt italienerne for at nyde mousserende vin. Der fremstilles mange forskellige typer af slagsen overalt i landet, men kommer til de helt ægte, håndlavede og sekundært fermenterede vine, ja så er det vinen fra Franciacorta, der drikkes, for der er ingen tvivl om, at det er herfra, Italiens bedste mousserende vine kommer. Men sådan har det ikke altid forholdt sig. For indtil midt i 1900-tallet, var området et fattigt og jævnt kedeligt vinområde, som egentlig kun havde sin berettigelse flere hundrede år tidligere. Her brugte man vinen til at slukke tørst og i mindre grad som handelsvare. Produktionen var dengang så kvantitativ, at end ikke de 40.000 indbyggere kunne drikke det hele – også selv om de gjorde et ihærdigt forsøg. Men det skulle der i 1961en visionær vinbonde til at lave om på.

Det nye vinområde
Den unge mand, Franco Ziliani, havde en vild drøm: NU skulle provinsen blive kendt som et område, der producerede mousserende vine af høj kvalitet. Med ihærdighed lykkedes det da også Ziliani at omvende den ene bonde efter den anden, og allerede i 1967, blev Franciacorta DOC-klassificeret efter italiensk vinlov. Ønsket var, at der skulle laves vine, der kunne sidestilles med vinene fra Champagne. Derfor er to ingredienser vigtige: Druerne og jordbunden og derfor skulle Chardonnay og Pinot Noir være hoveddruerne, mens man dengang som i dag, også anvender Pinot Blanc.

Optimale forhold til vinene
Vinene i Franciacorta er dyrket i mineralrig, kalkstensholdigt jord og sand i den veldrænede overfladen, mens undergrunden er fyldt med kalkstensklipper og limsten. Netop disse jordbundsforhold samt beliggenheden tæt på Iseosøen skaber et optimalt mikroklima, der giver en fin og balanceret syre og en ren frugtagtig smag til vinene. Selve produktionsmetoden, som man mange steder kalder Champagne-metoden, bliver overholdt til punkt og prikke. Dog produceres vinene i Franciacorta under strengere forhold med blandt andet lavere udbytte pr. kvadratmeter.

Med lov skal vinland bygges
I Franciacorta begynder vinhøsten typisk tidligt på sæsonen. Allerede i løbet af de første uger af august og en måneds tid frem bliver en mandskabstung armé sat på markerne, for her høstes jf. vinloven ALLE druer manuelt. Høsten skal foregå hurtigt, for bliver druerne hængende for længe på stokkene, bliver de for modne og mister derved den syre, der er nødvendigt for at lave den sprøde vin. Det bliver taget meget seriøst – faktisk bruger mange huse bare et par uger på høsten. Det har været med til at højne både kvalitet, moral og salg, og i 1995 overgik provinsen fra DOC til DOCG-status, der er den højst klassifikation indenfor italiensk vin. Det er vel forståeligt, at Franciacorta ikke er et billigt alternativ til vinene fra Champagne. Eksempelvis skal non-vintage vinene flaskegæres- og lagres mindst 18 måneder, vintage-vinene 30 måneder og ikke mindre end 60 måneder for Riserva-vinene. Når først vinene er tappet på flasker, skal disse vendes 1/8 ad gangen. Gærens samler sig dermed til sidst i bunden og ved færdiggæring kan man tilsætte den ønskede mængde sukker alt efter om vinen ønskes at ende som hhv. tør eller halvtør. Hvis den da ikke skal være som mange producenters stolthed: Desaggio Zero: mousserende vin uden sukker tilsat.

En seriøs og dyr proces
Som det vel fremgår, er produktion af Franciacorta en lang og omkostningstung proces. Det kan derfor næppe komme som en overraskelse, at vinen fra Franciacorta er Italiens dyreste mousserende vin, men i provinsen i Lombardiet har man altså heller ikke en mission om dét, men snarere en mission om at lave seriøse vine, hvor fokus er kvalitet og ikke kvantitet.