Fattoria Del Pino


Der er omkring 250 Brunello-producenter i Montalcino, men kun en forsvindende lille del af disse, der med et holistisk syn på vinproduktion, kan få anmeldere til at juble og præsentere en ny stjerne på vinhimlen.

Fra ingen viden til stor indsigt

Fattoria del Pino er blandt de yngste vingårde i Montalcino. Først i 1998 skulle de syv hektar i Montosoli nord for Montalcino skifte ejer. Men egentlig ikke for at blive til hvad det er i dag, nemlig en vingård. Men ret hurtigt fik Jessica Pellegrini, for det er altså hende, der er vinbonden, sin far på bedre tanker; jorden skulle ikke afhændes, for her var unikke muligheder. Udfordringen var bare, at den purunge Jessica ikke havde nogen idé om, hvordan vinproduktion skulle forløbe, men i dag, mere end 20 år efter, vil man finde en kvindelig vinproducent, der ikke bare ved meget om produktion: hun har også sin helt egen holdning til rødvin - især Brunello.

Økologisk og biodynamisk Brunello

I 2000 blev markerne på Fattoria del Pino altså beplantet med Sangiovese-vinstokke, og Jessicas arbejde begyndte. Hun brugte stort set alle døgnets 24 timer på at passe, pleje og studere – enten med næsen i bogen eller med gummistøvlerne i marken. Der skulle gå 10 år med produktion at druer, der dels blev solgt til andre huse, dels til at producere rødvin til studierne, inden produktionen tog en anden drejning. Det stod helt fra begyndelsen klart for Jessica Pellegrini, at den jord, hun dagligt betrådte, kun var til låns. Hun kasserede derfor alle de kendte produktionsmetoder og valgte helt fra begyndelsen at dyrke markerne økologisk. Til det formål har hun stor gavn af sine heste, der er hovedansvarlige for gødningen af jorden.

I pagt med naturen

Men ikke bare hestene er med til at skabe de helt fantastiske rødvine, ex. Brunello, der produceres på Fattoria del Pino. Mellem stokkene er der plantet blomster – men ikke for et syns skyld, men derimod for at bidrage til biodiversiteten og berigelsen af jorden. Den veldrænede jord, beliggende i 300 meters højde, med en sammensætning af ler, marmor og kalksten beriges yderligere af Middelhavets salte briser, der netop på denne side af Montalcino er en væsentlig del at lave Brunello i verdensklasse.

Årets gang i kælderen og fuldmåne til afslutning

Mens Jessica Pellegrini anvendte de første 10 år som vinbonde og på forstå sine planters behov, skulle dagen oprinde, hvor den første produktion af egen Brunello og Rosso di Montalcino skulle finde sted. I 2010 stod vinkælderen klar med store slovenske fade af eg. Kælderen er fin, men der er absolut ingen tegn på unødvendig pynt. Der er end ikke et smagerum, men bare et bord, hvor man kan sidde og nyde Jessicas rødvine i verdensklasse. Vinene på Fattoria del Pino gærer spontant og der foregår på gården ingen temperaturkontrol, på nær under gæringsprocessen. De ufiltrerede vine – alle flasketappede i hånden - bliver endelig frataget deres gæringsrester ved fuldmåne, for at sikre en ren og klar vin. Så vist kan man tale om naturlig vin fra Fattoria del Pino – ikke at forveksle med naturvin.

Net Orders Checkout

Item Price Qty Total
Subtotal 0,00 kr
Shipping
Total

Shipping Address

Shipping Methods